Skargards benytter cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, antager vi, at du accepterer brugen af cookies. For at læse mere eller for at lukke for cookies skal du gå til indstillinger.
Skargards Hot Tubs in United Kingdom
Indkøbskurv

Sådan bruger du et brændefyret vildmarksbad, når temperaturen er under frysepunktet

En vinteroplevelse i vildmarksbad

Der er noget helt unikt ved et varmt udendørs bad om vinteren. Temperaturer under frysepunktet giver en fortryllende kontrast til vildmarksbadets varme og komfort, så du kan beundre det hvide landskab til lyden af de knitrende flammer. Du skal dog være opmærksom på et par ting, når du bruger et brændefyret vildmarksbad om vinteren.

Af Carmen Pietras


Vildmarksbade kan generelt bruges året rundt, lige meget om det er en sommeraften eller en kølig vintereftermiddag. Men når temperaturerne falder til under frysepunktet, skal der tages nogle forholdsregler for at undgå problemer med frost.

Den nemmeste måde at nyde vildmarksbadet om vinteren er at fylde det med vand og bruge det en enkelt gang og herefter tømme det direkte efter brug, når ilden er gået ud. Så simpelt er det.

Det er muligt at bruge det samme badevand i flere uger om vinteren ved at tage nogle få forholdsregler. Vildmarksbadet skal være udstyret med filtreringssystemet, frostbeskytteren og det isolerende låg. Målet er at holde vandtemperaturen over frysepunktet, så der ikke kommer skader på vildmarksbadet.

Det vigtigste er at holde filteret og frostbeskytteren tændt hele tiden og opbevare dem i et frostbeskyttet område, f.eks. i en isolerende kasse, et haveskur osv. Det isolerende låg skal også blive på vildmarksbadet. Når filtreringssystemet er installeret og tændt, vil vandet cirkulere og frostbeskytteren vil holde det over måltemperaturen.

Når du beholder det samme badevand i flere uger, er det også vigtigt at tilføje antibakterielle midler, tjekke pH-værdien, det frie klor og de basiske niveauer ofte – og justere dem hvis nødvendigt. ∎

Læs mere om håndtering af vand med filtreringssystemet:
Vedligeholdelse af vand med et filtreringssystem

Læs mere fra Skargards

Gratis levering i Danmark