Skargards - Salgs og leveringsbetingelser

  1. Anvendelsesområde

    Disse generelle betingelser finder anvendelse ved salg, levering og montering mellem Skargards Vildmarksbad ApS (”Skargards”) og personen eller selskabet (”Kunden”), jf. pkt. 3. Nærværende betingelser kan ikke fraviges med mindre det først er blevet udtrykkeligt godkendt skriftlig af Skargards eller som følge af præceptiv lovgivning.

  2. Parter

    1. Når der er indgået en aftale mellem Skargards og Kunden, jf. pkt. 3 nedenfor, er Skargards part i aftalen.

    2. Skargards har følgende kontaktoplysninger:

      Skargards Vildmarksbad ApS
      Vestre Gade 6F
      DK-2605 Brøndby
      CVR-nr.: 36496606
      Tlf. 78 70 60 60
      Email: kundeservice@skargards.dk
      Webside: https://www.skargards.com/dk/

  3. Aftaleindgåelse

    1. Kundens bestilling anses for et tilbud til indgåelse af en købsaftale med Skargards. Aftalen mellem Kunden og Skargards anses for indgået ved Skargards accept af Kundens tilbud ved afgivelse af ordrebekræftelse

    2. Aftaleteksten opbevares digitalt.

  4. Fortrydelsesret

    1. Kundens fortrydelsesret

      1. Skargards produkter er altid en specialtilvirket varer (”speciel order”), som er specialdesignet til hver individuelle Kunde på tidspunktet for ordreafgivelsen.

      2. Selvom produktet er en specialtilvirket varer, giver Skargards Kunden 60 dages fortrydelsesret fra Kundens køb. Fortrydelsesretten løber fra ordreafgivelsen, eller fra 40 dage efter levering, afhængig af, hvilket tidspunkt, der ligger senest.

    2. Procedure for fortrydelsesretten

      1. Kunden skal give meddelelse til Skargards, hvis Kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret. Meddelelse skal sendes til adressen angivet i pkt. 2.2.

      2. Efter modtagelse af meddelelse og bekræftelse herpå er sendt fra Skargards til Kunden, returneres varen, hvis denne er blevet leveret, i ubrugt og uskadet stand til Skargards Vildmarksbad, Industrigatan 1, SE-662 34 Åmål, Sverige. Kunden har 14 dage til at returnere varen gældende fra det tidspunkt, hvor Kunden har meddelt sin fortrydelse, jf. pkt. 4.1.2.

      3. Kunden afholder alle udgifterne forbundet med at returnere varen til returneringsadressen, jf. pkt. 4.2.2. Returneres varen til et andet land end Danmark, kompenseres Kunden efterfølgende for de udgifter, som er forbundet med transporten uden for det land, hvor levering er sket. Kunden bærer risikoen for varen under tilbagesendelsen til returneringsadressen.

      4. I tilfælde hvor Skargards konstaterer, at varen er brugt eller beskadiget, har Skargards ret til at fradrage et beløb svarende til omkostningerne ved at bringe varen til sin oprindelige tilstand. Sådanne fradrag kan aldrig udgøre et højere beløb end den oprindelige pris.

    3. Undtagelse til fortrydelsesretten

      1. Fortrydelsesretten finder alene anvendelse for forbrugere, jf. købelovens § 4a. Der er ingen fortrydelsesret, hvis købet er foretaget som et handelskøb, købelovens § 4.

      2. Der er ingen fortrydelsesret, hvis varen er bygget efter specifikke specifikationer fra Kunden. Såfremt der er tale om sådan en ordre, vil det udtrykkeligt fremgå i ordrebekræftelsen, at der ikke er adgang til fortrydelsesret.

      3. Fortrydelsesretten kan ikke gøres gældende, hvis varen er blevet anvendt ud over, hvad der må anses for en rimelig objektive undersøgelse af varens stand. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis varen er blevet samlet, fyldt med vand eller optændt m.m.

  5. Levering, transport & skader på varen

    1. Medmindre andet er angivet, er leveringsstedet den adresse, som Kunden har angivet på tidspunktet for bestillingen med undtagelse af varer, som ikke opbevares på palle, hvor levering sker til den nærmeste pakkeagent.

    2. Skal genstanden sendes i henhold til særlig instruks fra Kunden, anses levering for sket, når genstanden er overgivet til en selvstændig fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen, eller hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for skibssiden.

    3. Aflæsning ved levering finder sted på hverdage mellem 7:00 til 17:00. Kunden skal på anmodning kunne legitimere sig som rette modtager af varen.

    4. Aflæsning sker med en haleelevator til jordoverfladen direkte forbundet med køretøjet.

    5. Aflæsning sker, medmindre andet er aftalt, så tæt på Kundens ejendom som fragtføreren bedømmer det muligt af hensyn til leveringsbilen mulighed for at komme tæt på Kundens ejendom samt omstændighederne for aflæsning i øvrigt.

    6. Det er Kundens ansvar at kontrollere varen ved modtagelsen. Hvis Kunden ved modtagelsen opdager, at varen er beskadiget under transporten, skal Kunden straks påpege dette til pakkeagenten/fragtføreren. Skaden skal derefter beskrives i fragtdokumentet. Fragtdokumentet skal være underskrevet af begge parter. Hvis pågældende pakkeagent/fragtfører benægter et ansvar, skal Kunden straks kontakte Skargards.

    7. Mangler der artikler/komponenter i forsendelsen, skal Kunden straks kontakte Skargards.

    8. Meddelelse om manglende artikler/komponenter skal være modtaget af Skargards inden for syv (7) dage fra datoen for modtagelsen. I tilfælde af, at Kunden ikke gør indsigelse inden for den fastsatte frist, uanset om Kunden har opdaget fejlen før fristen eller ej, mister Kunden retten til, at gøre fejlen gældende.

    9. Ved Kundens underskrift på fragtdokumenteret accepterer Kunden, at forsendelsen er fremkommet, og at ingen skade er til stede på den modtagne vare. I tilfælde af, at Kunden opdager en skade, efter at Kunden accepterede forsendelsen, har Kunden ikke nogen ret til erstatning hos pakkeagenten/fragtmanden eller hos Skargards.

    10. Transport med tidsgaranti er kun gyldig, hvis pakkeagenten/fragtføreren skriftligt i fragtbrevet har påtaget sig at udføre transport med tidsgaranti. Såfremt Kunden har fremsat anmodning om et bestemt leveringstidspunkt, f.eks. i fragtbrevet, er dette ikke bindende for fragtmanden eller Skargards.

    11. Hvis varen afvises af Kunden over for pakkeagenten/fragtføreren, eller er varen ikke modtaget af Kunden som aftalt, er Kunden ansvarlig for alle fragtomkostninger og eventuelle yderligere omkostninger forbundet med tilbagelevering af varen, herunder risikoen for transport. Kundens manglende modtagelse af varen anses ikke for udøvelse af fortrydelsesretten, jf. pkt. 4.

    12. Gratis forsendelse for gods på paller gælder kun i de områder i Danmark, hvor transportvirksomheden har regelmæssige ture for lastbil, og hvor leveringsadressen er tilgængelig på en af transportvirksomheden klassificeret acceptabel vej. Eksempler på ikke acceptabel vej, er veje der indeholder færge- eller bådtransport. Hvis Kunden er i tvivl om, der er tale om en acceptabel vej, påhviler det Kunden at kontakte transportselskabets kundeservice og aftale nærmere herom. Bemærk, at transportvirksomhedens fragtruter kan variere afhængigt af sæsonen.

    13. Er hele ruten ikke klassificeret som en farbar rute, påhviler det Kunden at afhente varen på nærmeste depot. Eventuelle transportomkostninger herfor påhviler Kunden.

  6. Ombytning

    1. Skargards er ikke forpligtet til at ombytte en fejlfri vare. Skargards vil dog så vidt muligt imødekomme anmodninger om ombytning, hvis dette er muligt. Fortrydelsesretten påvirkes ikke herved. Skargards er berettiget til at opkræve fragtomkostningerne forbundet med en ombytning betalt af Kunden. Ombytning skal ske i henhold til pkt. 4, som finder anvendelse, medmindre andet er særlig aftalt.

  7. Betaling

    1. Kundens forskellige betalingsmuligheder kan ses, når aftalen, jf. pkt. 3.1, er indgået. Kunden tilbydes specialtilpasset betalingsmuligheder.

    2. Skargards forbeholder sig retten til at gennemføre et standard kredit check af Kunden. Kunden skal kunne identificeres sig på anmodning. Ved fakturaudstedelse er forfaldsdagen 10 dage efter udstedelsen. Ved afdragsbetaling overdrages betalingen til den til enhver tid af Skargards udpeget kreditafdeling.

    3. Betalingsfrist og gebyr ved fakturabetaling

      1. Fakturaen angiver forfaldsdatoen for betaling. I tilfælde af manglende betaling eller betaling efter forfaldsdagen, er Skargards berettiget til at opkræve procesrente fra forfaldsdagen til betaling er sket.

      2. I tilfælde af at fakturaen ikke betales efter den første påmindelse, er Skargards berettiget til at opkræve et rykkergebyr på kr. 100 hver gang en påmindelsen udstedes.

    4. Betaling med kreditkort

      1. Ved betaling med kredit-/hævekort bliver kortoplysningerne krypteret

      2. Ved betaling med kreditkort hæves beløbet først på Kundens konto, når varen afsendes fra Skargards. Et beløb svarende til købesummen vil dog blive reserveret på kreditkortet inden varen afsendes.

      3. Kunden skal være legitimeret til at anvende det hæve- eller kreditkort, som angives ved betaling.

  8. Ejendomsforbehold

    1. Skargards har ejendomsretten til varen, indtil fuld betaling er sket. Medmindre andet er særligt aftalt, sælger Skargards ikke varer til videresalg. Varen må ikke monteres, samles eller videresælges, før Kunden har indbetalt den fulde købesum til Skargards. Der gælder særlige betingelser for detailforhandlere godkendt af Skargards.

  9. Reklamation og garanti

    1. Kunden har 12 måneders reklamationsret. Ud over de sædvanlige reklamationsregler (herunder formodningsreglen i købelovens § 77a, stk. 3) giver Skargards 6 måneders garanti. Dette indebærer en samlet ”garantiperiode” på tolv (12) måneder fra købsdatoen.

    2. For juridiske personer, hvor præceptive forbrugerregler ikke gælder, gives 6 måneders garanti.

    3. Garanti på materialer finder anvendelse, forudsat at installering og tilvirkning af produktet er sket i henhold til de medfølgende anvisninger og instruktioner.

    4. Reklamation under garantien skal ske skriftligt til adressen angivet i pkt. 2 ovenfor.

    5. Kunden kan gøre reklamationsretten gældende, der relaterer sig til fremstilling og materiale mangel, hvis varen er brugt og samlet i overensstemmelse med den medfølgende brugsanvisning.

    6. Ved gyldig garanti vil Skargards inden for en rimelig tid enten (1) udføre gratis reparation af produktet (2) udskifte den defekte vare med en ny eller et tilsvarende produkt eller alternativt (3), hvis ingen af de foregående mangelsbeføjelser er mulige, refundere købesummen. Kunden skal sikre, at egne installationer og andre egne materialer m.m. er fjernet fra varen, så Skargards personale har uhindret adgang til reparation.

    7. Skargards erstatningsansvar kan aldrig overstige mere end det, der modsvarer den del af leverancen, der er mangelfuld.

    8. Skargards kan ikke pålægges at erstatte indirekte tab som eksempelvis arbejdsnedlæggelse, driftstab, tabt avance, eller andre indirekte tab, uanset om skaden skyldes simpel uagtsomhed hos Kunden.

    9. Garantien ophører, hvis modifikationer til varen er udført uden forudgående godkendelse fra Skargards. Garantien gælder heller ikke, hvis Kunden ved reparationer har anvendt uautoriseret reservedele eller, hvis vedligeholdelse ikke er udført i overensstemmelse med brugsanvisningen.

    10. Hvis produktet skal returneres til reparation eller udskiftning, påhviler det Kunden at pakke varen på samme måde, som den blev pakket ved modtagelsen samt gøre produktet tilgængeligt på det sted, hvor fragtføreren leverede produktet. Skargards vil give instruktion om proceduren for garantiservice i forbindelse med reklamationsmodtagelsen. Efter en accepteret og gennemført garantiservice erstatter Skargards kundens omkostninger til returforsendelse.

  10. Anvendelse af personoplysninger - fortrolighed

    1. Når Kunden afgiver en ordre til Skargards, accepterer Kunden at Skargards må opbevare, administrere og anvende de personlige oplysninger og data, der er relevante i forbindelse med kundeforholdet til for eksempel ordrebekræftelse, betalingsprocedure, leveringsydelse, kommunikation, information og nyhedsbreve. Skargards er også berettiget til at videregive nødvendige oplysninger til tredjemand, for at kunne opfylde sine forpligtigelser over for Kunden. Ønsker Kunden ikke at fortsætte kommunikationen, kan Kunden udtrykkeligt give afkald herpå. Hvis Kunden betaler med kredit-/hævekort, vil transaktionen blive gennemført af betalingspartneren Adyen for at sikre sikker betaling. Adyen overholder alle PCI DSS bestemmelser. Skargards opbevarer ikke nogen kreditinformationer ved kortbetalinger.

  11. Lovvalg og tvister

    1. Medmindre anden præceptiv lovgivning finder anvendelse, er aftalen underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist i henhold til denne aftale, skal forsøges løst gennem mægling. Hvis mægling ikke lykkes, skal tvisten afgøres ved Københavns Byret.

    2. I sager om inddrivelse, hvor debitor ikke gør indsigelser mod Skargards tilgodehavende, kan sagen fortsættes retsligt uden mægling.

  12. Skargards ansvarsfraskrivelse

    1. Skargards er ikke ansvarlig for angivne eller underforståede fremstillinger og forpligtelser, som ikke udtrykkeligt er reguleret i nærværende betingelser eller er reguleret ved præceptiv lovgivning. Skargards er ikke ansvarlig for nogen direkte eller indirekte tingskade, personskade eller økonomisk tab som følge af sine varer eller tjenesteydelser, eller i tilfælde af, at det ikke er muligt at bruge dem.

    2. Kunden accepterer at holde Skargards og dens medarbejdere, ejere og agenter skadesløse fra ethvert krav, tab, ansvar og omkostning (herunder advokatsalærer), der udspringer af eller i forbindelse med: (i) Kundens anvendelse af varen og tjenesteydelser, eller varer og tjenesteydelser, der er opnået gennem Kundens brug, (ii) Kundens misligholdelse eller overtrædelse af nærværende betingelser, (iii) Skargards brug af Kundens personoplysninger, eller (iv) Kundens brud med tredjemandsrettigheder, herunder underleverandører.


Om Skargards

Skargards er en af Nordeuropas største producenter af træfyrede bade.

Vi hedder Skargards, fordi, vi er et skandinavisk selskab med afsæt i den svenske skærgård. Vi udvikler, fremstiller og markedsfører vildmarksbad, og derfor er natur, mennesker og miljø vigtige for os. Vores vildmarksbad fremstilles i glasfiber-armeret hårdplast efter samme teknik som bådsskrog, og vi anvender kun miljøcertificerede materialer i vores bad.

Vi fremstiller dit bad, nøjagtig som du vil have det - og så sørger vi desuden for gratis levering.

Tryg handel og hurtig levering

Vælg mellem direkte betaling med Dankort eller vent med at betale til varen er modtaget. Vi håber, at det føles bedre på den måde. Trygt og enkelt.

  • Gratis fragt af alle varer
  • Vi sender din ordre afsted inden for 24 timer
  • Betal direkte med Dankort
  • 60 dages fortrydelsesret

Gratis fragt

Kundeservice alle hverdage

Ring til os, så snakker vi bad. Vores kundeservice og salgsafdeling er klar ved telefonen alle hverdage.

78 70 60 60 Kontakt: Hver dag 15-20

Send e-mail Kontakt: Hver dag 15-20

Kontakt vores kundeservice

Sådan fungerer vores webshop

Enkel beskrivelse - trin for trin